RUBRIKO

Dette er 2003-udgaven af programmet for Føderationen, den aktuelle version kan du se i sprog Esperanto.

INLEDNING

Vores mål er at opbygge et virkeligt internationalt demokrati, som fremmer sine folks og borgers vel og som viser vejen til en fredelig ordning af vores verden. En sådan samlivsordning er det endnu ikke lykkes at opbygge i det nye Europa .

Den retfærdige behandling af alle den europæiske politiks facetter er afhængig af demokratiets kvalitet og effektivitet.
Det i dag eksisterende Europa bliver med rette af mange af dens borgere betragtet som aldeles mangelfuldt, ja endda uudholdbar.
Med rette klager offentligheden over manglen på demokrati, hvilken for de europæiske borgere medfører mange vanskeligheder.
Denne mangel på demokrati forhindrer dannelsen af en europæisk identitet, både hos sine borgere og for den ydre verden.

Vores program « til udvikling af demokrati på europæisk plan » bygger på denne konstatering og er nøglen til et grundlæggende dokument for dannelsen af et effektivt demokrati.
Vores politiske holdning er, at demokrati er et ufravigeligt krav, hvis vi skal kunne være stolte af vores status som europæiske borgere.
Vi mener, at dette fællesskab ikke kan bygges på ruinerne af vores nationale og regionale identiteter.
Vi skal sikre nærhedsprincippet, den kulturelle mangfoldighed og flersprogetheden i Europa. Europa må hverken opbygge nye former for overherredømme eller underkue sine borgere.

Her kommer vores program, det indeholder mål, veje og henvisninger. Med vilje fremlægger vi ikke svar på alle spørgsmål i det politiske spektrum. Vi stoler på, at realiseringen af disse mål vil føre til den rette politiske udvikling i borgernes interesse.

1. DET VIGTIGSTE KENDETEGN FOR ET DEMOKRATI ER YTRINGSFRIHEDEN.

Det er ikke nok, bare at kræve den.
For at være troværdige i vores engagement angående dette ufravigelige krav, skal vi foreslå præcise midler og værktøjer, som sikrer denne ret for enhver europæisk borger, uanset nation, sprog, rigdom osv.
Hvad der adskiller os fra andre partier, som også i deres valgprogram opfører opbygning af europæisk demokrati som et mål, er konstateringen, at brug af et neutralt sprog er nødvendig, ikke kun som arbejdssprog i de parlamentariske udvalgsgrupper som, men også som brosprog for den uhindrede, umiddelbare kommunikation mellem alle europæiske borgere. Vi har måttet konstatere, at den nuværende praksis med at bruge nogle af de dominerende sprog ikke virker demokratifremmende, men at det nuværende system kun fører til total overherredømme af det engelske sprog. Vi ønsker derimod et Europa uden hegemoni.

Vi anser følgende forslag som det mest pragmatiske :
Enhver benytter sig fortsat af sit eget modersmål, uden økonomiske, politiske eller kulturelle indskrænkninger.
Derudover lærer enhver, gratis og med en minimal indsats, det internationale og neutrale sprog esperanto.
Derudover har enhver selvfølgelig fortsat retten til at lære så mange sprog som ønsket, uden nogen form for tvang, altså udelukkende til egen fornøjelse og kulturel berigelse.

Vigtigheden af dette sprogpolitiske grundkrav kan illustreres med følgende :

 Udvalgsgrupper i Europaparlamentet er i teorien to- eller tresproget, men realiteten er, at de, under påskud af mere effektivitet, er etsprogede.
Dette giver en stor fordel kun til dem, der har engelsk som modersmål. Denne situation mindsker selvfølgelig effektiviteten og den demokratiske ligestilling under møderne, desuden bliver beslutningernes formulering underkastet en enkelt sproglig, kulturel og politisk gruppe.
Bemærkelsesværdigt er, at det er just det land, som mest af alle har modarbejdet opbygningen af det nye Europa. Det må heller ikke glemmes, at denne dominans af det engelske i diskussion og information bliver udnyttet af supermagten USA, som aldrig har skjult sit ubehag over, at der med EU opstår en alvorlig økonomisk og politisk konkurrent.

 Spørger vi, hvor nyttigt det engelske er, så må vi konstatere, at dette sprog er en hindring for udviklingen af den europæiske økonomi.
Vi nævner blot det dårlige resultat af regnskabet, når vi opgør omkostningerne mod udbyttet.
Dertil kommer de mange måder, hvorpå sproget diskriminerer :
De penge, der betales i uddannelsessystemet og senere i erhvervslivet for engelskundervisning, er en belastning for alle ikke-engelske sprogområder.
Vi kan kalde denne udgift for en sprog-skat, som skal betales af det store flertal af europæiske borgere til fordel for dem, som ikke skal betale den, men tværtimod har stor gavn af den, f.eks. som leverandør af undervisningsmateriale : engelske og US-amerikanske firmaer.

 På mange områder, f.eks. videnskab, handel, politik, EU-forvaltning, ansættes folk efter sproglige kriterier, som det i europæiske og endda nationale stillingsannoncer ofte stillede krav ”English mother tongue” bevidner.
Annoncørerne burde straffes, da indholdet strider mod Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention.

Jen surprizo, karaj eŭropanoj, estas aliaj solvoj, kaj ni venas por malhelpi la damaĝon, kiun oni volas fari al vi kaj al estontaj generacioj !

For teknikere, ingeniører eller videnskabsmænd er det nok at kunne læse engelsk. Vi kunne altså, hvis det kun drejede sig om effektivitet, skæreengelskundervisningen ned til en fjerdedel. Hvilket allerede ville være ønskeligt, da denne undervisning ikke fremmer det europæiske demokrati, nærmere tværtimod.

I over 120 år har Esperanto nu eksisteret, og sproget har bevist sin fulde brugbarhed og effektivitet både til daglig brug og på alle vidensområder.

Dette politisk neutrale sprog, som nemt kan læres på rekordkort tid, garanterer gensidig respekt for ytringsfrihed, ligebehandling og andre rettigheder blandt mennesker med forskellig modersmål .

Siden Esperanto kræver væsentlig mindre indsats for at lære (en tiendedel af den tid, det koster at lære et andet sprog), kan en ny sprogpolitik nemt finansieres, og den vil give øjeblikkelig gevinst, når man stopper de store investeringer i det engelske, som alligevel ikke er til gavn for de fleste europæiske borgere.
Anvendelsen af esperanto vil åbne for muligheden, i uddannelse og erhvervsliv igen at investere i realiseringen af kulturelle mål.
En beskeden investering i esperanto vil give såvel økonomisk gevinst for alle som ligeberettigelse i det kulturelle og i det politiske liv.

Dette har UNESCO anerkendt i 1956.

Europa kunne blive et eksempel på vellykket opbyggelse af en fælles ånd under bibeholdelse af respekten for mangfoldigheden af den fælles kulturelle og sproglige arv. Et Europa, der viser, at dets drivkraft og ideologiske målsætning ikke er overherredømme, vil vække sympati og viljen til venskabelig samarbejde hos andre lande.
Dette virkelig uafhængige fælles Europa, forankret i de givne kulturelle og sproglige omstændigheder, ville være langt mere meningsfyldt end alle de principielle deklarationer, som af borgerne bliver anset som nytteløse.

Denne sprogpolitik, som vores liste ”Europa, demokrati, esperanto” foreslår, er lige med mere retfærdighed og ligeberettigelse, den betyder respekt over for forskellene og bevarelsen af Europas kulturelle egenskaber ; den muliggør en tidobling af den økonomiske effekt uden store omkostninger. Den baner vej, via esperanto-undervisning, til bedre resultater i undervisningen af andre sprog ; endelig vil den skaffe borgernes solidariske og effektive Europa.

2. DEMOKRATI GARANTERER OG VIDEREUDVIKLER DEN FREDELIGE OG KONSTRUKTIVE DEBAT.

Vores mål er europæisk solidaritet, udveksling blandt landende, beskyttelse af miljøer, både det naturlige, de kulturelle og de sproglige. Vi foreslår værktøjer, som garanterer og udvider de enkeltes friheder og sikrer ligevægt mellem magterne.

 For garanteret kvalitet af informationer.
Informationsbranchen har vokset sig til en førende verdensomfattende industri, som er underlagt finansmogulernes pres.
Det er vigtigt, at sikre informationernes uafhængighed ved både at beskytte journalisterne og at modarbejde manipulationer og deres uheldige konsekvenser.
Princippet skal være, at ejerne af massemedierne ved lov skal tvinges til at offentliggøre modstridende debatindlæg til informationer på en måde, som en parlamentarisk beslutning har fastlagt.
Mangfoldigheden i medielandskabet skal sikres. Vi mener, at forbedring af informationskvaliteten ved hjælp af lovbefalet ret til modargumentation vil fremme kritik og åbenhed ; vilkår, som er grundlæggende forudsætninger for et demokrati.

 For garanteret deltagelse i den sociale og politiske debat, i vidensformidlingen, i uddannelsessystemet som grundlæggende ret. Vi kræver af alle internetudbydere gratis adgang til en europæisk server, som gratis stiller følgende ydelser som en borgerret til rådighed :

• en sikker brevkasse med e-mail-adresse, med en af myndighederne anerkendt og sikret elektronisk underskrift og med mulighed for fri kryptering og autentifikationskontrol.
• muligheden for at deltage i debatter og afstemninger efter betingelser fastlagte ved lov.
• uhindret adgang til offentlige videns-databaser for enhver, fri adgang til al viden, pædagogiskt oparbejdet, helt op til doktordisputatser. Viden op til studentereksamensniveau skal stå til rådighed på alle sprog, inklusive Esperanto.

 Vi mener, at journalisternes frihed og uafhængighed og informationernes troværdighed også skal indbefatte uafhængigheden af deres arbejdsredskaber, med andre ord, informationsteknologien. Derfor understøtter vi ønsker om frie programmer, specielt kampen mod patentrettigheder på resultater af mentalt arbejde, såsom bøger, matematiske formler eller computerprogrammer.

 For et demokrati, som understøtter borgernes deltagelse gennem muligheden af folkeafstemning og forslag dertil.
Man må ofte konstatere, at endda de demokratisk valgte instanser nogle gange ikke træffer beslutninger rettidigt eller endda nægter at åbne sig for nye ideer, selv om disse anses for at være rigtige og nødvendige. Derfor understøtter vi kravet om, at borgerne skal have muligheden for at foreslå folkeafstemning, så snart det nødvendige antal underskrifter er nået og de forfatningsmæssige nærhedskrav er opfyldte.
En sådan ret til krav om folkeafstemning vil give befolkningen muligheden for direkte demokrati angående spørgsmål med lokal, regional eller europæisk karakter er. Alene tilstedeværelsen af denne forfatningsmæssigt sikrede ret vil fremme de folkevalgtes vilje til at lytte og til at finde nye løsninger.

 For borgernes Europa, uden diskrimination af nogen art
For enhver skal det være håndgribeligt, at vedkomne er europæisk borger. Især skal alle unge, uafhængigt af deres uddannelsesgrad, tilbydes ophold i regioner, som adskiller sig kulturelt og sprogligt fra deres hjemmeområde.
Derudover skal der med udligning af økonomiske forskelle skaffes og udvikles andre muligheder for at opleve den europæiske mangfoldighed, som f.eks. partnerskab, udveksling af kulturelle aktiviteter etc.
Vi understøtter som ufravigelig kravet videreudviklingen af frivillig udveksling af elever, unge under uddannelse, studerende, lærere, medlemmer af den offentlige forvaltning og i øvrigt enhver erhvervsaktiv, som disse måtte ønske det.
Vi kræver lige mulighed for alle til at oparbejde bevidstheden om deres status som europæisk borger.
For hat forhindre enhver form for diskrimination, f.eks. pga. sprog, kultur eller bosted vil vi forlange kvoter ved sammensætningen af de europæiske tjeneste- og embedsmændsstillinger.
Disse regler er nødvendige som grundlag for opbyggelsen af europæisk solidaritet, identitet og demokrati.

3. DEMOKRATIET ER OGSÅ GARANT FOR MINORITETERNES RETTIGHEDER.

 For beskyttelse af de sproglige og kulturelle miljøer.
Bevarelsen af minoriteter kræver beskyttende foranstaltninger, hvilke sikrer den befolkningstæthed, som er nødvendig for at sprog og kultur af et folk kan bevares.
Vi ønsker, at der gøres status over det nuværende sproglige og kulturelle landskab i Europa, at en tilsvarende rapport offentliggøres og at der forskes i emnet.
Status-rapporten skal så danne grundlaget for en politik, som bevarer den kulturelle og sproglige arv.
Den skal frem for alt belyse minoriteters situation og understøtte nærhedsprincippet.
Efter vores opfattelse er en således kultur- og sprogbeskyttende politik ligeså vigtig som alle andre emner, der relaterer til Europas udvikling og effektivitet.
Dette vores krav bør tilføjes de grundlæggende EU-traktater.
En sådan politik vil kunne stille værktøjer til rådighed, der vil være nyttige ved beskyttelsen af den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa.
Med disse værktøjer vil vi garantere minoriteters rettigheder, bevarelsen af den kulturelle rigdom, respekten for lokalområders særpræg samt retten til at bevare sine sproglige og kulturelle rødder.
Med krav om en sådan politik understreger vi vores specielle fokus på sproglig og kulturel forankring i de hjemmelige rødder, som bliver støttet af vores generelle anerkendelse af nærhedsprincippet.
Vejen til en europæisk sammenhørighedsfølelse og identitet, fører ikke over fornægtelse af rødderne, men over styrkelse af dyderne tolerance og solidaritet.

 Et levende demokrati indeholder efter vores mening også minoriteters ret til at udtrykke deres holdninger samt de dertil nødvendige midler, således at enhver borger kan tage dem til efterretning uden specielle udgifter eller anstrengelser, ligesådan som flertalsholdningerne. Denne ytringsfrihed indebærer dog ikke retten til at offentliggøre materiale, som direkte eller indirekte angriber menneskerettighederne eller den internationale folkeret.

4. MENNESKERETTIGHEDERNE

Den store ramme for demokratisk politik fastlægges af borgernes rettigheder samt menneskerettighederne. Vores vejvisere er de generelle menneskerettigheder samt de europæiske borgers og børns rettigheder.
Det vigtigste og mest kendte dokument er [Verdenserklæringen Om Menneskerettighederne] fra 1948, og vi fastholder, at ingen senere udgivet eller fremtidig kommende tekst må mindske dens indhold, at de udtrykte principper er ufravigelige og dermed ikke må berøres af kommende deklarationer.
Med denne holdning venter vi på fremskridt i denne sag, specielt på dokumenter til fremme af børns rettigheder.